Kære dyreejer

Er dit kæledyr så uheldig at døje med allergier der manifesterer sig i huden, har du sikkert også oplevet at dit kæledyr kæmper med svamp.

Symptomer:

  • Generel dårlig lugt
  • Mørkt, ildelugtende eksudat i ørerne
  • Røde, ømme ører
  • Poterne slikkes intenst
  • Røde poter med en mørk og fedtet hinde der findes imellem tæerne/ kløerne
  • Irritabel pga kløe og smerte

Har du fået bekræftet en svampeinfektion hos dyrlægen og fået undersøgt, at trommehinderne er intakte, kommer her fem gyldne råd:

1: Fjern kulhydrat fra foderet
Skift til et foder med kun protein og en lidt frugt/ grønt / urter. Eller endnu bedre, brug råfodring i en periode hvor du udelukker kulhydrat fuldstændig. Måske du bliver så glad for resultatet at du ikke skifter tilbage til det gamle foder.
Svampe lever af kulhydrat, der nedbstydes til sukker og uden sukker, får de ingen næring.

2: Afrens dagligt
Ved at fjerne døde hudceller og døde gærsvampe en til to gange dagligt, får du et optimalt udgangspunkt for selve behandlingen. Hvis ikke, behandler du ovenpå et fedtet lag og kommer ikke ned på selve huden hvor behandlingen skal foregå. Jeg anbefaler at du bruger witch hazel. Det er en tonic med en astringerende effekt og som blidt og nænsomt afrenser svampene uden at udtørre. Brug vattotter da det er den mest blide måde. Køkkenrulle er meget hårdt og kan nemt rive hul på den porøse, røde irriterede hud.

3: Shampoovask
Der er ingen vej udenom vask med shampo. Huden bliver skadet og balancen skal genoprettes.
Hunde med svamp i ørerne og på poterne får oftest spredt gærsvampene på store dele af kroppen. Så vask hele hunden i D-topic fra Chem Vet, som er en mild og lindrende shampo. Den tilfører den skadede hud essentielle fedtsyrer og lactoferrin, der har antimikrobielle egenskaber. 
Bruges 1-3 gange om ugen.

4: Behandling
Selve behandlingen kan foretages med et hjemmelavet produkt.
Kog og afkøl to liter vand. Tilsæt en dl rå ufiltreret æbleeddike.

Denne blanding bruges hvor svampen er. Dvs enten hældes den i en stribe hele vejen ned langs rygraden, hældes forsigtigt i ørerne og maser godt, så det kommer helt ind i den inderste del eller på poterne, hvor hunden eller katten kan stilles kortvarigt i et lille kar med blandingen så det kommer på hele poten.

Tør med er håndklæde med vask det ikke ud. Du kan bruge denne blanding tre-fire gange om dagen så længe der er svamp.

Hvis ikke din hund er alt for sensitiv, kan du tilsætte 10 dråber tea tree æterisk olie samt pebbermynte. Du kan også med fordel lave et udtræk af frisk oregano i olie, og tilsætte blandingen. Holder sig en uge. Hvis du bruger demineraliseret vand fra apoteket, kan det holde sig flere måneder.

5: Kosttilskud
For at styrke din hunds immunforsvar anbefaler jeg at du bruger følgende:

Vitamix 40 fra VitaPetz
Den er spækket med kraftige antioxidanter, aminosyrer, vitaminer og mineraler. Den indeholder udover urter, også både spirulina og kelp der er kendt for deres stærke immunstyrkende egenskaber .

Du kan også bruge spirulina alene eller I-mune support der er fremstillet til at booste immundsystemet.

Rigtig god bedring.

Flere af produkterne kan købes på webshoppen https://holistiskdyrlaege.dk/webshop/

KH Stine