Stine Luise Krogh Christensen

Administrator · 26. december 2018 kl. 12.38 · tagTilføj emner

NYTÅRSANGST HOS KATTE- 
5 naturlige metoder til reduktion af stress

Der er ingen tvivl om, at langt de fleste henvendelser jeg får ang nytårsangst på denne tid af året, omhandler hunde.

Men der er naturligvis også mange katte, der på ingen måder deler vores glæde over fest, farver og fyrværkeri.

Derfor skal i ikke snydes for de bedste råd jeg har samlet her.

De er en blanding af erfaringer jeg selv har gjort med mine egne misser og gode råd jeg fået videregivet fra hengivne, kærlige og opmærksomme katteejere.

1: Kærlig berøring 
Ligesom alle levende væsener, har katte brug for kærlig opmærksomhed og berøring fra dem de holder mest af. Vær meget opmærksom på hvornår din kat henvender sig, og sørg for du imødekommer ønsket om kontakt. 
Har du ikke tid eller ignorerer katten når han eller hun søger din kontakt, kan det forværre angst og utryghed. 
Vær i det hele taget rolig, hav rolige bevægelser og vær meget opmærksom på dit stemmeleje. 
Skælder du ægtefællen eller børnene ud, kan det i den grad stresse en i forvejen utryg kat.

2: Beroligende kosttilskud 
Du kender dem nok allerede, men de skal bestemt lige nævnes igen.
Zylkene indeholder et mælkeprotein, der har en naturlig beroligende effekt. Mange katteejere er glade for dette produkt og nogle bruger det jævnligt ifb fest, gæster, flytning, besøg hos dyrlægen mm.
Kalm er et andet håndkøbsmidlerne, med ret god effekt. Det indeholder en aminosyre der i kroppen omdannes til et narturligvis beroligende stof, serotonin. 
Katnip er faktisk også beroligede . Selvom det ser ud som om de kommer helt op at køre og gnider sig rundt i det, er den effekt kun kortvarig. Til gengæld kommer der efterfølgende en længerevarende, beroligende effekt.
Køb altid de økologiske varianter og hav dem gerne liggende i små tillukkede stofposer, mange forskellige steder.

3: Homøopatiske beroligende midler 
Jeg har rigtig god erfaring med Chamomilla comp fra Allergica. Dråberne kan enten gives på en godbid , gnubbes forsigtigt ind under læben eller puttes i håndfladerne og aes ind i pels og ører. 
Fem dråber op til fem gange dagligt er helt ok.
Andre er meget glade for at bruge Bachs Rescue dråber. Jeg har ikke selv så mange erfaringer, men får en del tilbagemeldinger hvoraf ca halvdelen syntes der er effekt.

4: Kattehuler
Katte elsker muligheden for at kunne putte sig/ gemme sig højt oppe, når farerne truer. 
Hvis ikke du allerede har dejlige, bløde, varme kattehuler med en høj placering så katten har det bedste udsyn og overblik -så er nu en rigtig god mulighed for at få etableret sådan en.
Det kan bare være en papkasse foret med et dejligt tæppe, placeret højt oppe og sikret godt, så den ikke vælter ned. Din kat vil elske dig for det.
Jeg har løst mange stress-relaterede problemer hos katte, alene med dette lille trick.

5: Vær tilstede
Det er utroligt vigtigt hvis du har en utryg kat, at du er sammen med ham eller hende, når det hele buldrer og brager. 
Vær rolig og sørg for så vidt det er muligt, at alt er som det plejer at være. Er du overdrevent opmærksom på din kat, eller på anden måde lader skinne igennem at alt er meget anderledes, kan dit kat straks mærke det og mange føler uro når tingene ikke er som de plejer. Igen, lad din kat komme til dig. 
Lad endelig ikke din bange kat være alene på sådan en aften, da det kan forstærke utrygheds ved de efterfølgende nytårsaftener.

Det er altid individuelt hvad der har bedst effekt, men min erfaring er at at en blanding af flere af disse råd, har den allerbedste effekt.
Alle dyr er forskellige og har brug for lidt forskellige tilgange.

Ha en dejlig rolig ( men dog trods alt) en festlig aften