Baggrund for mobil praksis

Som nyuddannet gjorde jeg mig mine første erfaringer på Klinik For Mindre Husdyr og senere hen på Frederiksværk Dyrehospital.

Det var nogle meget lærerige år, som jeg ikke ville være foruden, men jeg blev mere og mere splittet i forhold til hele måden man undersøger og behandler på.

Mange dyr oplever en enorm utryghed under transporten til hospitalet, de mange mennesker og dyr, lydene og ikke mindst de mange duftindtryk. Dette resulterer for mange i, at det bliver en meget utryg og ubehagelig oplevelse for både dyr og ejer.

Den konventionelle behandlingsform, hvor man som første prioritet vælger de kemisk fremstillede lægemidler fremfor de naturlige og de homøopatiske lægemidler, var bestemt ikke en måde jeg ønskede at behandle på. Jeg begyndte også at se nogle sammenhænge imellem sygdomme og stress, nervøsitet og angst som jeg ikke havde lært noget om på unversitet.

I 2010 tog jeg konsekvensen, og startede min egen virksomhed op.

Mit fokus er i høj grad baseret på:

  • Ro
  • Nærvær
  • Nænsom undersøgelse og håndtering
  • Naturlige og homøopatiske produkter
  • Individuelle behandlingsplaner

Jeg foretager idag sundhedsundersøgelse, tager prøver og behandler i kæledyrets eget hjem.

Inden jeg kører ud foretager jeg naturligvis en vurdering af, om dit dyrs tilstand kræver akut indlæggelse, røntgen eller scanning og vil i så fald henvise til et hospital i stedet.